Forfatterterapi
Jeg hedder Jesper Riel. Forfatter, foredragsholder og terapeut fordi det heller ikke er en beskyttet titel. I 'Forfatterterapi' taler jeg med andre forfattere om hvordan de har det. Konceptet er simpelt: Jeg har fem blå kort og fem røde kort. De blå kort er tekniske, informative og hyggelige spørgsmål om at skrive. De røde kort er de spørgsmål jeg inderst inde gerne vil stille. Forfatteren vælger selv hvilke kort de vil have, og uanset hvad skal det nok blive hyggeligt.
Forfatterterapi
Bent Armstærk - MUSIKERSPECIAL
"Jeg er vel en slags protest-jazzsanger."
- Bent Armstærk
Jinglemanden/Musikeren/Protest-jazzsangeren Bent Armstærk har været i terapi. Jeg havde længe tænkt at det kunne være spændende at lave en special med en der lavede musik. Jeg havde også fra starten tænkt at det skulle være med Bent.
Jeg kender andre musikere, men Bent kender konceptet, og Bent har talt om flere gange hvor han har fået noget ud af at lytte til de forfattere jeg har snakket med om hvordan de har det med at skrive.
Så i dette special spørger jeg Bent hvordan han har det med at lave musik. Vi snakker også om kreativitet generelt, og også lidt om at skrive.
Hvis du er forvirret over navnet eller mystikken omkring denne Bent, tror jeg at du vil få stillet din nysgerrighed i dette afsnit. Eller også vil du blive endnu mere forvirret, det er ikke til at sige.
Bent har fået lavet en Soundcloud hvor du kan lytte til Forfatterterapi jingles. Både introen, tagline og den advarselsjingle vi lavede i forbindelse med Elines afsnit.
Den finder du lige her:
https://soundcloud.com/bent-armstaerk
- Eller hvis du søger på Bent Armstærk inde på SoundCloud.
Følg gerne med! Jeg er sikker på at der kommer en masse god musik fra protest-jazzsangeren i nærmeste fremtid.
KH
Jesper